En forestilling skal selvfølgelig gerne kunne stå i egen ret, men jeg kan ikke lade være med at have store forventninger til Hopla.Bravo.Skifter – Kun Det Bedste er Godt Nok, der spiller på Riddersalen. Jeg var nemlig ret vild med Jolly Weltschmerz, der spillede for et par år siden, lavet af næsten samme hold. Forestillingen bliver dermed også den svære toer. Vi er stadig i kabaretens verden og musikaliteten er igen i højsædet. Jens Gotthelf, Karin Bang Heinemeir, Mette K. Madsen, Michael Slebsager og musiker Thomas Dinesen, er bragende dygtige individuelt. De skifter hver især uproblematisk imellem skuespil, sang og instrumental legen rundt, i de små to timer, inklusive pause, forestillingen varer. Forestillingen behandler moderne mennesker, som den postulerer, at...

At tage hul på de uforståelige voksnes problemer, på en scene, foran en flok børn og endda at behandle alkoholmisbrug fra et barneperspektiv, kan nok virke som lidt af en mundfuld. Men Meridiano Teatret med Giacomo Ravicchio i spidsen, har alligevel kastet sig ud i det og endda med stor dygtighed. Det er indersiden af et gammelt, patineret cirkustelt, der møder os på scenen. Diskret cirkusmusik spiller i baggrunden. En sjov figur med lange klovnesko, bukser, der er alt for store og en lidt ludende holdning, går og fejer gulvet. Det er drengen Lukas, med cirkushunden Buster. Vi møder også hans far og det på en måde, så vi ikke er i tvivl om hvad det drejer sig om. Han...

Koreorama er en del af Den Kongelige Ballets koreografudvikling, der skal udvikle nye og mangfoldige stemmer indenfor balletten. På denne aften får tre unge koreografer lov til at præsentere deres egne værker. Fælles for dem, er kærligheden til balletten, men bortset fra det, er værkerne vidt forskellige. Inden hvert værk, ser vi en kort intro på en skærm, hvor koreograferne og de medvirkende fortæller om deres arbejde med værket. Her anmelder jeg værkerne hver for sig, da de er så forskellige, at andet ikke giver mening. Passengers of Passing Moments At fortabe sig i minder, er nok ikke ukendt for nogen. Med dette afsæt har Tara Schaufuss skabt et æstetisk, smukt og sanseligt værk. En enlig kvinde, klædt i gråt,...

Ishøj Teater og Teater Vestvolden præsenterer sammen en adaptation til scenen af Jan Kjærs populære børnebogsunivers om Nomerne. En helt særlig historie er blevet udviklet specifikt til teatret, nemlig Nomerne – Skovens Hjerte. Og der er heller ingen tvivl om hvilket univers vi er trådt ind i, for scenograf Signe Krogh og animation- og projektionsdesigner Jonas Drotner Mouritsen, har badet scenen i det farverige univers i en grad, så det føles som at træde ind i selve bogen. Emma Silja Sångren spiller Mirna, eller som hun kalder sig selv: Ingen, for ingen vil kendes ved hende fordi hun er halvt elver og halvt menneske. Hendes far, elveren, har forladt hende i sorg over tabet af hendes mor og hun har,...

Der er dømt farce i Skuespilhuset, hvor Andreas Jebro i øjeblikket har hovedrollen i Goldonis klassiske Commedia dell´Arte inspirerede skuespil, skrevet i 1700-tallet. Med Viktor Tjerneld ved roret som instruktør, er der dog ikke udelukkende dømt farce, selvom den godtnok er dominerende, men Tjerneld har genskrevet den gamle italienske komedie og har, som sædvanligt, fingrene dybt ned i samfundskritikken. Det er en klassisk forvekslingskomedie, med gedigne slapstickelementer, der løber af stabelen på Store Scene. For tjeneren Truffaldino (Andreas Jebro) prøver, som freelancetjener, desperat at klatre op af en ikkeeksisterende karrierestige, mens han, med manglende held, forsøger at brødføde sig selv med krummer og det der er værre, samlet op fra jorden. Hans ene herre, er i virkeligheden en kvinde, nemlig...